Prøvesvømning konkurrencehold (piger årgang 2014+2015, drenge årgang 2013+2014)
Er du glad for vand og vil du gerne blive endnu dygtigere til at svømme, så er vores konkurrencehold måske noget for dig!
Vi vil gerne invitere piger født år 2014-2015 og drenge født år 2013-2014 til at prøve vores talenthold fredag d. 7/4. fredag d.14/4 eller fredag d. 21/4 kl.17:00 – 18:20 i DGI-huset Vejle.
De eneste krav for at kunne deltage er, at du er glad for vand, har mod på udfordringer og kan svømme på det dybe.
Kort om konkurrenceholdet:
I konkurrenceafdelingen bliver du en del af et helt unikt svømmefællesskab, hvor vi stimulerer nysgerrigheden for aktiviteter, særligt i vand, i konkurrence øjemed. På konkurrenceholdene vil du blive præsenteret for en masse spændende udfordringer både på land og i vand som vil understøtte udviklingen af de fire stilarter. Derudover har vi en masse sjove holdaktiviteter i form af træningslejre, holddage og selvfølgelig stævner.
Det praktiske:
Hvis du gerne vil vide mere om holdet kan du læse mere på hjemmeside eller kontakte Ella eller Kathrine på mail: ech@vejlesvommeklub.dk eller kek@vejlesvommeklub.dk.
Tilmelding sker via eventet her.
Vi mødes inde i svømmehallen nede ved bassinet i enden med de store vinduer ud mod parkeringspladsen. Mor og far er velkommen til at kigge på fra tribunen. Du skal medbringe: shorts og t-shirt, badetøj, svømmebriller, drikkedunk og meget gerne en badehætte (hvis du har en).
Vi glæder os til at møde dig!