SvømmeCamp i Børkop Svømmehal i uge 26.
SvømmeCampen er et tilbud til børn mellem 6 og 14 år, som er vilde med vand og fysisk aktivitet.
SvømmeCampen finder sted mandag til fredag i uge 26, dvs. fra 26. - 30. juni 2023. Alle dage fra kl. 08.00 til 15.00 i Børkop Svømmehal, som ligger på Englystskolen, Skolebakken 1, 7080 Børkop.
Dit barn behøver ikke være medlem af Vejle Svømmeklub, men SKAL være i stand til at klare sig selv, da vi ikke har bemanding til at hjælpe med toiletbesøg, omklædning m.m.
SvømmeCampen vil være bemandet af vores dygtige instruktører og hjælpeinstruktører, der alle årligt skal gennemføre et førstehjælpskursus og tager bassinlivredderprøven.
Instruktørerne vil planlægge ugens sjove aktiviteter i og uden for vandet, der vil variere mellem almindelig svømmeundervisning, livredning, dykning, boldspil, leg og meget mere, hvor vi vil være i vandet i min. 1,5 - 2 timer x 2 dagligt.
Du skal medbringe følgende hver dag på SvømmeCampen:
Badetøj, 2 håndklæder, T-shirt, shorts/træningstøj - tilpasset vejret, da vi også har udendørsaktiviteter hver dag, udendørssko, kæmpe madpakke, drikkedunk, solcreme og kasket.
Madpakken skal indeholde en masse grove kulhydrater/fiber i form af brød, knækbrød og evt. pasta, så dit barn får brændstof nok til at være aktive hele dagen. Der skal være mad nok til et mellemmåltid før vi går i vandet første gang, frokost samt endnu et mellemmåltid om eftermiddagen. Vi afslutter hver dag med at evaluere dagen, nyde et stykke frugt og hygge, inden børnene hentes.
Som en del af deltagerprisen på 1500 kr., vil alle tilmeldte børn få udleveret en goddiebag, som indeholder forskellige gode ting, de kan bruge på SvømmeCampen.
Tilmeldingen er bindende og efter "først til mølle" princippet. Deadline for tilmelding er den 2. juni 2023.
SvømmeCampen gennemføres ved et deltagerantal på min. 16 børn.
Hvis det skulle blive nødvendigt at aflyse SvømmeCampen, vil du få dine penge retur, - så du kan trygt tilmelde dit barn.
Vi glæder os til at se dig.
Masser af Svømmehilsner
Vejle Svømmeklub
Kontaktperson:
Svømmeskoleleder
Linda Rainer
lir@vejlesvømmeklub.dk
2396 9868